"Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår," sang John Mogensen i 1973. Og lige nøjagtigt så længe mener Socialdemokraterne, at sangere og andre udøvende kunstnere skal have lov til at tjene på deres udgivelser.
Men Europa-Parlamentet har netop vedtaget et direktivforslag om at forlænge musikeres ophavsret fra 50 år til 70 år. Et forslag, som ifølge MEP Christel Schaldemose kun kommer de store pladeselskaber til gode.
- Hvis forslaget om at forlænge ophavsretten til 70 år kom de udøvende kunstnere til gode, kunne vi for min skyld sagtens gøre det. Men jeg kender ikke til ret mange sangere, der stadig er i live, 70 år efter at de har udgivet et hit. Så for mig er der ingen tvivl om, at den helt store vinder bliver de multinationale pladeselskaber. Og dem ser jeg ingen grund til at forgylde yderligere, siger Christel Schaldemose.
I dag har komponister en beskyttelsestid på 70 år efter deres død, mens musikere, sangere og pladeproducenters ophavsret kun gælder 50 år efter indspilningen.
- De udgifter, som musikbranchen har haft på et bestemt stykke musik, har de for længst tjent ind efter 50 år - og mere til. Forslaget her er et klassisk eksempel på lobbyisme i EU, og Kommissionen burde have gjort sit forarbejde meget bedre, før den hoppede med på pladeindustriens galej.
- Hvis direktivet bliver vedtaget i denne form, vil det i praksis betyde, at vi kanaliserer milliarder fra forbrugeres lommer over i musikindustriens velvoksne pengekasser, siger Christel Schaldemose.
- Vi kan ikke overlade til pladeselskaberne at forvalte vores kulturarv. Vi risikerer, at de kun vil lade offentligheden få glæde af musikalske værker, hvis der er penge at tjene på det. Det ville være et kolossalt kulturelt tab for os alle, siger Christel Schaldemose.
|
