EU-borgeren er det vigtigste i det europæiske projekt. Det er soleklart for mig, selvom Hanne Dahl fra JuniBevægelsen i et interessant indlæg i avisen den 30. april postulerer, at borgerne er reduceret til objekter for markedskræfterne. Der er ikke en skillelinje mellem at være politisk subjekt og objekt. Det er flydende grænser, hvor vi som politikere både skal inddrage de europæiske borgere i politikken og samtidig skabe rammerne for at sikre de bedst tænkelige vilkår for EU’s 485 millioner indbyggere.
Hanne Dahl forsøger at klemme en kile ind mellem borgeren og markedet. Hun får det til at lyde som om, at borgerne bliver tingsliggjort som forbrugere, så markedet kan lægge sin tunge dyne over al politik, hvor den eneste fællesnævner er markedets rettigheder og regler. Det er slet og ret en bagudskuende holdning. Hele den socialdemokratiske indgangsvinkel til EU-samarbejdet er netop, at borgerne ikke blot skal løbe efter markedets tordnende lokomotiv men i stedet være lokoførere for markedet og for den politiske udvikling.
Til sidst spørger Hanne Dahl, om vi virkelig vil have et EU, hvor borgerne er reducerede til forbrugere uden selvstændige tanker, uden visioner og ideer. Et EU, hvor borgerne ikke har holdninger. Mit svar er klokkeklart: nej! Det skal konstant være EU’s folkevalgtes opgave at inddrage borgerne i den politiske proces. Vi skal lytte til alle slags organisationer, så græsrodsbevægelser får lige så meget taletid som de store europæiske industrigiganter.
Men samtidig skal vi erkende, at politik også handler om at skabe rammer for borgerne. På den måde accepterer jeg, at EU-borgeren bliver til et objekt. Præmissen er dog klar: Borgeren er et objekt for en bedre hverdag med færre kemikalier, bedre miljø og et længere liv. Objekt, subjekt. Kald det, hvad man vil. For mig har EU-borgeren den absolutte hovedrolle. |
