Hvilke oplysninger må Google samle ind på nettet? Og hvordan må Facebook bruge vores oplysninger i forbindelse med markedsføring af produkter?
Det er ganske relevante spørgsmål, Europa-Kommissionen vil undersøge. MEP Christel Schaldemose (S) bifalder initiativet, men frygter samtidig, at det i lige så høj grad er håndhævelsen af reglerne, den er gal med.
- Vi har jo allerede regler om databeskyttelse, privatlivets fred og markedsføring, men nye regler, der tager højde for nye teknologier, er absolut ikke utænkelige. Jeg vil dog mene, at vi har brug for en slags fælleseuropæisk task force til at sikre, at de eksisterende regler bliver overholdt. Det er ofte her, det halter, siger Christel Schaldemose.
Det er de nye såkaldte "deep-packet inspection"-teknologier, der har fået EU's forbrugerkommissær Meglena Kuneva op af stolen. Teknologierne giver sider som f.eks. Facebook og Google mulighed for at tjene penge på informationer om forbrugernes online-aktiviteter uden brug af cookies.
Kommissærens embedsmænd hævder, at helt grundlæggende rettigheder til privatliv krænkes, idet forbrugerne ikke har en jordisk chance for at vide, hvilke informationer virksomhederne samler om dem, og hvordan disse oplysninger udnyttes.
EU-landenes myndigheder har svært ved at håndhæve reglerne, fordi udbyderne af de sider, som overtræder loven, opererer under lovgivning uden for EU, f.eks. Facebook, som er baseret i Californien.
- Vi kan ikke sidde den slags udnyttelse af personlige oplysninger overhørig. Vi er nødt til at reagere og samarbejde EU-landene imellem, så borgernes rettigheder ikke udhules fuldkommen, siger Christel Schaldemose.
|
