Dårlig reklame er bedre end ingen reklame. Det må vi medlemmer af Europa-Parlamentet ( EP) ind i mellem tage os selv i at tænke. Danskerne ved ikke, at der er parlamentsvalg den 7. juni. Og når medierne tænker om EU, tænker journalisterne " tjah, hmm, båb-båb".
Der er desværre ikke den store entusiasme og interesse at spore fra danskerne til EU og Europa-Parlamentet. Ikke en gang hos folketingspolitikerne kan man søge trøst og finde viden om parlamentsvalget.
DR viste forleden, at tre udvalgte medlemmer af Folketinget ( ingen nævnt, ingen glemt) ikke havde den store viden om, hvem vi 14 danskere er, der lige nu sidder i Europa-Parlamentet for de danske partier. Når selv de danske politikere er stået af, når det handler om parlamentet, står det skidt til! Jeg regner med, at det er den berømte klap, der gik ned.
Det kan jo føles som et stort pres med et kamera lige foran sig. Jeg har hørt mange morsomme bemærkninger om indslaget lige siden. Men den alvorlige del er, at når selv ikke folketingsmedlemmerne kan huske os 14 i EP, så sender de et signal til borgerne om, at det der Europa-Parlament ikke er så vigtigt endda.
Alligevel vælger jeg at forblive fortrøstningsfuld. Avisernes dækning af EU er stigende og i dagligdagen i Europa-Parlamentet er det ikke nødvendigt at være kendt.
Jeg er mere optaget af at skabe resultater for borgerne end at være kendt. Og jeg skal da være den første til ærligt at indrømme, at jeg heller ikke kan opremse alle 179 medlemmer af Folketinget. Men mindre kan også gøre det |