Ham Fanden har travlt for tiden. Han bliver nemlig malet på samtlige vægge, medlemmerne af JuniBevægelsen kommer i nærheden af. Senest har Junibevægelsens Flemming Leer Jakobsen (FLJ) her i avisen den 5. maj beskrevet, hvordan EU har beslutningskompetence på en lang række lovgivningsområder. Oh hvilken skræk. For hvorfor skulle vi da også i fællesskab løse problemer, når vi hver for sig kan gøre dem endnu værre?
Mit svar til FLJ er simpelt: Vi skal bruge EU dér, hvor europæiske løsninger er bedre end dem, nationalstaterne selv ville kunne frem til. Og det er faktisk ret mange områder! Og FLJ kan i øvrigt være ganske rolig. For vi har i EU det såkaldte nærhedsprincip. Det betyder, at EU udelukkende lovgiver på de områder, hvor det giver mere mening at gøre tingene i fællesskab end at hvert land laver regler hver for sig.
Det er derfor noget vås, når FLJ går til kamp mod den procentdel store EU-lovgivning. Det høje tal bygger slet og ret på, at EU på en lang række områder er en stærkere og bedre spiller end 27 forskellige nationalstater. Miljøområdet er det soleklare eksempel. Her er det klar logik, at de grænseoverskridende miljøproblemer skal løses af grænseoverskridende EU-politik. Og det samme gælder for det indre marked, kriminalitetsbekæmpelse, forbrugerbeskyttelse og meget, meget mere. |
