Mobiltakster i udlandet

16/10/2009 

Spørgsmål:

Mobilkunder, der rejser inden for EU, oplever store forskelle i prisen på mobiltakster, da opkald i et fremmed land går via hjemlandet. Den måde, hvorpå prisen afregnes, er ligeledes forskellig, da nogle selskaber afregner pr. minut og andre pr. sekund. Det gør det svært for forbrugerne at gennemskue markedet og priserne.

Har Kommissionen undersøgt, hvorvidt det er teknisk muligt at foretage opkald på et værtsnetværk med en udenlandsk mobiltelefon? Fremgangsmåden for mange teleselskaber er at sende mobilopkald via det land, hvor mobiltelefonen kommer fra, og dermed opnå en højere pris for samtalen. Er Kommissionen bevidst om dette? Hvad påtænker Kommissionen at gøre for at hjælpe mobilkunderne til at opnå en lavere pris?

Er Kommissionen bevidst om, at mobilselskaber på tværs af landegrænserne inden for EU har forskellige måder at afregne længden af mobilsamtaler på? Hvad påtænker Kommissionen at gøre for at hjælpe forbrugerne og skabe et mere gennemsigtigt marked?

 

Svar:

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Viviane Reding

Det ærede medlem er bekymret over forskellene og den manglende gennemsigtighed i de priser, mobilselskaberne anvender, når de fakturerer deres kunder, der benytter deres oprindelseslands mobiltelefon til at foretage opkald i udlandet (såkaldt »roaming«). Høje priser og manglende gennemsigtighed i roamingopkald har stået højt på Kommissionens dagsorden. Kommissionen har derfor allerede taget skridt til at gribe ind over for de høje roamingpriser, som har været en hindring for det indre marked. På grundlag af forslag fra Kommissionen vedtog Parlamentet og Rådet den første roamingforordning(1) i 2007 og den ændrede forordning(2) i juni 2009. Ved forordningen fra 2007 indførtes en reguleret takst (»eurotarif«), som fastsatte maksimumspriser for foretagne og modtagne opkald ved ophold i en anden medlemsstat.

Den ændrede forordning, som fik virkning fra den 1. juli 2009, behandler bl.a. de faktureringsforskelle og den manglende gennemsigtighed, det ærede medlem omtaler. Navnlig stiller den nye forordning krav til teleselskaberne om at anvende fakturering på sekundbasis (med en første tilladt minimumsfaktureringsperiode på op til 30 sekunder på engros- og detailniveau) for at råde bod på den »skjulte fakturering«, der følger af fakturering på minutbasis.

Den ændrede forordning forbedrer også takstgennemsigtigheden. Allerede forordningen fra 2007 stillede krav til teleselskaberne om at informere deres abonnenter på taleroamingtjenester. Ved den nye forordning udvides anvendelsesområdet til også at omfatte sms- (»Short Message Service«) og dataroamingtjenester, som sætter forbrugerne i stand til at få adgang til internettet via en mobiltelefon eller et andet apparat. Forordningen stiller således krav til teleselskaberne om også at give roamingkunderne takstoplysninger om sms- og dataroamingtjenester.

Kommissionen føler sig overbevist om, at roamingforordningen beskytter forbrugerne, og at den vil øge konkurrencen mellem teleselskaberne og derved sikre forbrugerne lavere priser på roamingtjenester. Kommissionen vil dog fortsat overvåge udviklingen inden for roamingtjenester og vil senest den 30. juni 2010 aflægge rapport om udviklingen for Parlamentet og Rådet. Som det fastsættes i forordningen, vil Kommissionen også senest den 30. juni 2011 vurdere, hvordan roamingforordningen virker i praksis. Denne vurdering vil også omfatte en vurdering af adgangen til alternative tjenester i forhold til roaming i lyset af den teknologiske udvikling.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007 af 27. juni 2007 om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF (EØS-relevant tekst), EUT L 171 af 29.6.2007.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 544/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 717/2007 om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester EØS-relevant tekst, EUT L 167 af 29.6.2009.