Fodlænker til børn

14/10/2009 

Spørgsmål:

Den danske regering overvejer at indføre fodlænker til børn helt ned til 12-års-alderen, der begår kriminalitet. En elektronisk fodlænke er en anordning, som en dømt bærer om anklen. Formålet med en elektronisk fodlænke er at sørge for, at den dømte kun bevæger sig inden for et mindre afgrænset geografisk område. Fodlænker har vist sig være et godt redskab til voksne, men jeg finder det ualmindeligt uacceptabelt til børn. Børnekriminalitet skal håndteres helt anderledes.

Hvad mener Kommissionen om disse tiltag? Er det Kommissionens holdning, at denne behandling af børn er i overensstemmelse med EU’s charter for menneskerettigheder?

 

Svar:

Efter hvad Kommissionen er blevet informeret om, overvejer den danske regering af sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Siden den 1. juli 2009 har de lokale myndigheder kunnet beslutte at udstede udgangsforbud for unge i alderen 12‑17 år. Den danske regering overvejer også at tage fodlænker i brug til at kontrollere et sådant udgangsforbud. Som Kommissionen forstår det, er der ikke tale om en sanktion, men om en administrative foranstaltning. Under alle omstændigheder hører dette ind under Danmarks competence, og Kommissionen har ingen mulighed for at gribe ind. Eftersom Danmark har ratificeret den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt konventionen om barnets rettigheder, skal Danmark sørge for, at børn ikke udsættes for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ifølge EU's charter om grundlæggende rettigheder skal barnets tarv komme i første række i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner.