Opsigelse af abonnementer

Spørgsmål:

En dansk avis, Fyns Stiftstidende, har haft fokus på abonnementer og det besværlige i opsigelsen af disse for forbrugerne. En række abonnementer f.eks. aviser, annoncer, kontaktlinser osv. er meget nemme at tegne over Internettet, hvorimod opsigelsen af selv samme abonnementer er yderst besværligt, da de ofte ikke kan opsiges via Internettet. I stedet skal forbrugeren skrive et brev og selv sørge for at sende det via traditionel post. Ydermere er det også problematisk, at forbrugeren ofte er bundet til et abonnement, hvor opsigelsen er på f.eks. et år, eller at forbrugeren selv skal gøre opmærksom på, at denne ønsker at opsige abonnementet. Dette binder forbrugeren til et abonnement, som forbrugeren måske ikke ønsker.

Kan det passe, at det skal være besværligt for forbrugeren at opsige abonnementer? Er Kommissionen bevidst om denne gene for forbrugeren? Hvad påtænker Kommissionen at gøre for at hjælpe forbrugeren?

Svar:

Det ærede medlem rejser et spørgsmål om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med bestilling og opsigelse af abonnementer på varer eller tjenesteydelser via internettet.

Onlinekøb af varer og tjenesteydelser mellem forbrugere og erhvervsdrivende er for øjeblikket reguleret ved direktivet om fjernsalg⁽¹⁾. Ifølge dette direktiv skal den erhvervsdrivende give forbrugeren visse oplysninger, både før og efter indgåelsen af en aftale om fjernsalg. Den erhvervsdrivende er især forpligtet til at give skriftlige oplysninger om betingelserne for opsigelse af aftalen, hvis denne er af ubestemt varighed eller af mere end ét års varighed. Disse oplysninger skal gives skriftligt til forbrugeren efter aftalens indgåelse⁽²⁾.

Direktivet om urimelige kontraktvilkår⁽³⁾ beskytter derudover forbrugernes rettigheder i forbindelse med standardiserede forbrugeraftaler. Dette direktiv har til formål at forhindre en betydelig skævhed i de rettigheder og forpligtelser, som på den ene side forbrugerne og på den anden side sælgerne og leverandørerne har. Dette generelle krav er ledsaget af en liste af vilkår, der kan betragtes som urimelige. Vilkår, der af nationale domstole eller administrative myndigheder konstateres at være urimelige i henhold til direktivet, er ikke bindende for forbrugerne. Det anføres i direktivet, at kontraktvilkår, der automatisk medfører en forlængelse af en aftale med begrænset varighed, hvis forbrugeren ikke har givet udtryk for ønske om det modsatte, kan være urimelige, når den dato, der er fastsat som sidste frist for forbrugeren til at give udtryk for sit ønske om, at aftalen ikke skal forlænges, ligger urimeligt langt fra datoen for aftalens udløb. Det kan også være tilfældet, hvis forbrugeren rent faktisk ikke haft mulighed for at stifte bekendtskab med vilkårene inden aftalens indgåelse⁽⁴⁾. Det fastsættes ligeledes i direktivet, at kontraktvilkårene skal være udarbejdet på en klar og forståelig måde, og at tvetydige kontaktvilkår skal fortolkes på en måde, som er gunstig for forbrugeren⁽⁵⁾. Hvis den erhvervsdrivendes standardvilkår omfatter procedurer for opsigelse af aftalen, der er ubegrundet besværlige, kan det betragtes som et urimeligt kontraktvilkår i henhold til det generelle krav.

De to ovennævnte direktiver var omfattet af Kommissionens nylige gennemgang af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning, der er gældende for forbrugeraftaler. Konklusionen var, at forbrugerne ikke har tilstrækkelig tillid til grænseoverskridende handel, og at udgifterne til at overholde forskellige forbrugerbeskyttelsesregler får de erhvervsdrivende til at afstå fra at udbyde deres produkter på tværs af grænserne. I forbindelse med gennemgangen undersøgte Kommissionen de aftalemæssige konsekvenser af, at en erhvervsdrivende undlader at give forbrugeren oplysninger om aftalevilkårene, herunder om prisen. For at afhjælpe situationen vedtog Kommissionen den 8. oktober 2008 et forslag til direktiv om forbrugerrettigheder⁽⁶⁾. Ifølge dette forslag er forbrugeren ikke forpligtet til at betale yderligere omkostninger, som han ikke er blevet ordentligt oplyst om inden aftalens indgåelse. Hvis den erhvervsdrivende har modtaget betaling for yderligere omkostninger fra forbrugeren, f.eks. ved hjælp af »forud afkrydsede felter« på den hjemmeside, han bruger til at sælge sine produkter fra, har forbrugeren desuden ret til at få denne betaling refunderet. I lighed med direktivet om urimelige kontraktvilkår omhandler forslaget aftalevilkår, der medfører, at en tidsbestemt aftale automatisk forlænges, hvis forbrugeren ikke har givet udtryk for ønske om det modsatte og har en lang opsigelsesfrist ved udgangen af hver forlængelsesperiode. I henhold til forslaget formodes sådanne vilkår at være urimelige, medmindre den erhvervsdrivende beviser det modsatte.

Forslaget er for øjeblikket til behandling i Rådet og Parlamentet.

Dertil kommer, at direktivet om urimelig handelspraksis⁽⁷⁾ indebærer en fuld harmonisering af medlemsstaternes regler om urimelig handelspraksis, herunder vildledende og aggressiv handelspraksis. Det fastsættes, at erhvervsdrivende skal drive handel i overensstemmelse med kravene om erhvervsmæssig diligenspligt, og at de ikke må give forbrugeren urigtige, usandfærdige eller ufuldstændige oplysninger om en lang række forhold, der ikke kun omfatter prisen. Mere specifikt er det i direktivet fastsat, at eventuelle byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, som den erhvervsdrivende opstiller for forbrugere, der ønsker at ophæve en kontrakt eller at vælge et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende, kan udgøre en urimelig handelspraksis⁽⁸⁾. Den praksis at gøre det alt for besværligt for forbrugerne at annullere et abonnement kan derfor være omfattet af direktivet.

Det bør sluttelig nævnes, at det er de nationale myndigheder og domstole, der fra sag til sag skal vurdere, om en bestemt praksis eller et bestemt vilkår er forbudt i henhold til direktivet om urimelig handelspraksis eller direktivet om urimelige kontraktvilkår.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (EFT L 144 af 4.6.1997). (2) Artikel 5, stk. 1, i direktiv 97/7/EF. (3) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993). (4) Litra h) og i) i bilaget til direktiv 93/13/EØF. (5) Artikel 5 i direktiv 93/13/EØF. (6) KOM(2008)0614 endelig. (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005). (8) Artikel 9, litra d), i direktiv 2005/29/EF.