Spørgsmål:
Den danske miljøstyrelse har i dag offentliggjort en rapport, der dokumenterer, at den eksponering for hormonforstyrrende stoffer, 2‑årige udsættes for i deres hverdag, overskrider det anbefalede niveau og dermed udgør en betydelig risiko for forstyrrelser af hormonsystemet. Det er især parabener, ftalater og PBC-stofferne, der er farlige.
Det er ikke kun den samlede effekt, men også påvirkningen fra visse enkeltstoffer, der er dybt problematisk. F.eks. påvirker en bestemt ftalat (DBP) og parabenerne propyl- og butylparaben i så høje koncentrationer, at de alene udgør en betydelig risiko. Undersøgelsen er baseret på en screening af produkterne på markedet. Der er derfor grund til at antage, at eksponeringen af børnene er langt større.
Rapporten konkluderer, at det er nødvendigt at reducere de 2‑åriges eksponering for hormonforstyrrende stoffer. Dette gælder både for fødevarer, indeluft og støv og dermed også for de undersøgte produktgrupper, da de bidrager til niveauet i indeluft og støv såvel som den direkte eksponering.
Jeg spørger på denne baggrund, hvor hurtigt Kommissionen — baseret på denne nyeste undersøgelse — kan iværksætte et forbud mod de farlige hormonforstyrrende stoffer i produkter, der retter sig mod børn? Det være sig møbler, legetøj, sæber, fødevarer og meget andet.
Jeg formoder desuden, at Kommissionen ikke vil modsætte sig, at Danmark indfører et forbud mod disse farlige hormonforstyrrende stoffer i produkter rettet mod børn. Et forbud handler jo om at beskytte danske småbørns sundhed. Det er deres reproduktive evne, der står på spil.
Svar:
Risikostyring i forbindelse med fremstilling og anvendelse af kemikalier prioriteres højt af Kommissionen. Der findes en række retsakter, der skal sikre, at mennesker og miljø ikke eksponeres for uacceptable mængder af kemikalier. REACH-bestemmelserne (dvs. forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) danner basis for, at kemiske stoffer og præparater skal vurderes og kontrolleres. Der findes endvidere en bred vifte af særbestemmelser, som f.eks. beskytter forbrugerne mod eksponering via fødevarekæden og mod følgerne af eksponering for/anvendelse af diverse typer forbrugerprodukter. En række organer, f.eks. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA), yder rådgivning på et højt teknisk og videnskabeligt niveau som led i vurderingen af kemikalier.
Hvad angår anvendelsen af phthalater ønsker Kommissionen at henlede det ærede medlems opmærksomhed på, at der i henhold til punkt 51 og 52 i bilag XVII til REACH-forordningen gælder begrænsninger for anvendelsen af seks phthalater (DNOP, DNIP, DIDP, DEHP, BBP og DBP) i legetøj og småbørnsartikler. I medfør af disse bestemmelser har Kommissionen anmodet ECHA om at gennemgå begrænsningerne med henblik på at afgøre, om punkt 51 og 52 i bilag XVII til REACH-forordningen bør tages op til fornyet overvejelse.
Hvad nærmere angår spørgsmålet om kemiske stoffer med hormonforstyrrende virkninger har der siden 1999 eksisteret en EU‑strategi. Strategien har fremmet tiltag på kort sigt og anvendt de forskellige rammeprogrammer til investering af betydelige beløb i forskning i hormonforstyrrende stoffer. I slutningen af 2010 vil Kommissionen fremlægge sin fjerde rapport om gennemførelsen af EU‑strategien for hormonforstyrrende stoffer, som bl.a. omfatter en vurdering af, hvor effektiv strategien er.
De beskrevne typer af risici for menneskers sundhed styres bedst på EU‑plan via begrænsninger i henhold til REACH, når det drejer sig om andre produkter end fødevarer.
Udgangspunktet for, om der skal være en begrænsning, er, at der eksisterer en risiko for menneskers sundhed og miljøet forårsaget af farlige stoffer, som skal vurderes og derefter håndteres på EU-plan. Som led i vurderingen bør man også tage hensyn til de samfundsøkonomiske virkninger af den foreslåede begrænsning og eventuelle alternativer.
Såvel Kommissionen som en medlemsstat kan iværksætte den procedure, der kan føre til, at der vedtages en begrænsning vedrørende et stof. Den detaljerede beskrivelse af tidsplanen findes i artikel 69‑73 i REACH-forordningen. Uanset om processen sættes i gang af Kommissionen eller af en medlemsstat, tager den samme tid.
Kommissionen har altid rådet medlemsstaterne til ikke at vedtage nationale foranstaltninger, der opstiller begrænsninger for et stof, når det drejer sig om en risiko, der vedrører hele EU, og når formålet skulle være at beskytte EU-borgernes sundhed og miljø.
Hvis Danmark finder, at risikoen i forbindelse med enkeltstoffer, f.eks. phthalater, parabener og polychlorerede biphenyler (PCB'er) ikke er under passende kontrol, og at der bør træffes forholdsregler over for den, bør landet underrette agenturet og udarbejde et dossier i overensstemmelse med kravene i REACH-forordningens bilag XV med henblik på, at der vedtages EU‑bestemmelser.
Kommissionen har anmodet ECHA om at gennemgå begrænsningerne vedrørende de seks phthalater med henblik på at afgøre, om begrænsningerne i punkt 51 og 52 i bilag XVII til REACH-forordningen bør tages op til fornyet overvejelse.
Sundhedsrisici for mennesker forårsaget af fødevarer falder ind under fødevarelovgivningen. Anvendelsen af phthalater i plastmaterialer i kontakt med fødevarer er begrænset til nogle få anvendelsesformål, hvor de endnu ikke kan erstattes. Ifølge EFSA's risikovurdering medfører de ikke en eksponering, der kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Hvad angår parabenerne propylparaben og butylparaben er de ikke godkendt som konserveringsmidler i fødevarer, og de anvendes ikke som aromaer. Endvidere er der i forordning (EF) nr. 1107/2009(1) for plantebeskyttelsesmidler fastsat sundhedsbaserede kriterier for godkendelse, idet det er fastsat, at bl.a. hormonforstyrrende stoffer kun må godkendes, hvis menneskers eksponering er ubetydelig.
| (1) |
EUT L 309 af 24.11.2009. |
|
|
