Spørgsmål:
Dansk TV, DR1, viste søndag den 21. februar 2010 en historie om en svensk læge, der har adskillige fejlbehandlinger og en række advarsler i sine personlige sagsakter. Derfor ansøger lægen både i Danmark og i Norge om at få autorisation som læge. Det lykkes ham bl.a. i Danmark. I forbindelse med behandlingen af autorisationstilladelsen var de danske myndigheder dog blevet advaret af de svenske myndigheder. Alligevel udstedes en autorisation.
Sagen rejser mindst to problemstillinger: Hvordan kan EU-borgere føle sig sikre på, at læger, der har modtaget en lang liste af advarsler over deres lægegerning ikke bare kan rejse til et andet land og fortsætte en elendig udøvelse af lægegerningen med risiko for patienters helbred? Vil Kommissionen tage initiativ til at etablere et fælles EU‑register, hvor medlemslandenes myndigheder kan tjekke, om konkrete læger evt. har modtaget advarsler eller domme for fejlbehandlinger, inden der udstedes en ny autorisation? Vil Kommissionen overveje at fastsætte minimumsstandarder for, hvad der skal til for at være fx en god onkolog (kræftlæge), således at visse grundkriterier skal opfyldes, før man kan praktisere som kræftlæge i EU?
Svar:
Anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU med henblik på sundhedspersonales frie bevægelighed reguleres af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[1]. En lægeeksamen kan kun anerkendes automatisk på ganske bestemte betingelser, dvs. uden yderligere kontrol af den tilgrundliggende uddannelse: Uddannelsesbeviset skal være udstedt i en medlemsstat til en EU-borger, og dets benævnelse skal være anført i bilaget til direktiv 2005/36/EF.
I det tilfælde, det ærede medlem henviser til, er det ikke klart for Kommissionen, om den pågældende læge er statsborger i en EU-medlemsstat, og heller ikke, om lægen ud over sit egyptiske eksamensbevis har et yderligere bevis for erhvervskvalifikationer, som er udstedt af en EU-medlemsstat.
Generelt bør de enkelte medlemsstater dog sikre sig, at der kun udstedes lægeuddannelsesbeviser til personer, der har gennemført et uddannelsesprogram, som er i overensstemmelse med minimumsuddannelseskravene, og som sikrer, at de har erhvervet bestemte kundskaber og færdigheder som fastlagt i direktivet. Først når en person har fået anerkendt sin lægeeksamen i værtsmedlemsstaten, kan vedkommende få adgang til i denne medlemsstat at udøve dette erhverv på samme vilkår som medlemsstatens statsborgere. Dette indebærer også, at vedkommende er bundet af de samme forpligtelser til fx at efteruddanne sig. Er ovennævnte betingelser opfyldt, har de enkelte medlemsstater endvidere kompetence til at gribe ind over for læger, der yder utilstrækkelig lægebehandling.
Det er også værd at bemærke, at med direktiv 2005/36/EF, der har afløst tidligere gældende direktiver, er det administrative samarbejde mellem myndighederne blevet udvidet, ved at det er blevet obligatorisk at udveksle oplysninger mellem oprindelsesmedlemsstaten og værtsmedlemsstaten. Det drejer sig nærmere betegnet om udveksling af oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner, der er truffet, eventuelle andre alvorlige, særlige omstændigheder, der vil kunne have konsekvenser for vedkommendes fortsatte udøvelse af de pågældende former for virksomhed, og andre relevante oplysninger om, hvorvidt tjenesteyderen er lovligt etableret og udviser redelig adfærd.
For yderligere at fremme kommunikationen mellem værtsmedlemsstatens og oprindelsesmedlemsstatens myndigheder har Kommissionen indført et elektronisk værktøj, som kaldes IMI ("informationssystemet for det indre marked"). Systemet er opbygget på grundlag af standardspørgsmål, som på forhånd er oversat til alle sprog, og som er relevante for, at direktiv 2005/36/EF kan anvendes effektivt. For øjeblikket anvendes systemet hyppigt til alle ansatte i sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, farmaceuter og jordemødre) og til fysioterapeuter. Som følge af databeskyttelsesreglerne må disse oplysninger dog kun udveksles i enkelttilfælde mellem de pågældende medlemsstater[2].
Specialistkvalifikationer anerkendes automatisk, hvis det pågældende speciale er anført i punkt 5.1.3 i bilag V til direktiv 2005/36/EF, både i oprindelses‑ og værtsmedlemsstaten. For 52 specialer er uddannelsens mindstevarighed blevet harmoniseret i direktiv 2005/36/EF, men direktivet indeholder ikke en harmoniseret liste over, hvilke former for virksomhed læger som et minimum skal have adgang til.
Kommissionen vil begynde at evaluere direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer i år.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EUT L 255 af 30.9.2005. Dette direktiv gælder for alle statsborgere i en medlemsstat, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller som arbejdstager i en anden medlemsstat end den, hvor de har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EUT L 281 af 23.11.1995.
|
