Spørgsmål:
Et nyt internationalt forskningsprojekt har påvist, at fostres kontakt med pesticider brugt på frugt og grønt påvirker hjernens udvikling på fostrene/børnene negativt. Den danske fødevarestyrelses seneste undersøgelse fra 2009 viser, at der er pesticidrester i 48 % af alle prøverne, de tog på frugt og grønt i Danmark. Jeg vil gerne vide, om Kommissionen er bekendt med den internationale undersøgelse om pesticiders påvirkning af hjernen hos fostrene og konsekvenserne for dem som børn? Og jeg vil gerne vide om undersøgelsens resultater ikke giver anledning til at revurdere, altså nedsætte, mængden af pesticider, vi tillader på frugt og grønt i EU?
Svar:
Kommissionen er bekendt med, at der er udført en række internationale undersøgelser om pesticiders og industrikemikaliers påvirkning af hjerneudviklingen. Eksempelvis har man i et nyligt videnskabeligt papir[1] gennemgået den eksisterende litteratur om pesticiders neurotoksicitet, hvor der især sættes fokus på risiciene under den tidlige udvikling. Papiret er udarbejdet inden for rammerne af Henvinet-projektet[2], der modtager støtte via det sjette EU-rammeprogram for forskning. Det konkluderes, at de foreliggende, om end sparsomme, videnskabelige data viser, at neurotoksiske pesticider kan være årsag til udviklingstoksicitet. Man kommer i papiret kort ind på problemerne med samtidig eksponering for lave doser af neurotoksiske forbindelser og induceret neurotoksicitet forårsaget af pesticider, der griber ind i skjoldbruskkirtlens funktion (endokrinforstyrrende stoffer). Forfatternes synspunkt er, at forebyggelse af eksponering for neurotoksiske pesticider bør gøres til en prioritet på folkesundhedsområdet.
Kommissionen vil gerne understrege, at der i forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler[3] lægges stor vægt på beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn. Der er i forordningens artikel 4 fastsat kriterier for godkendelse af aktivstoffer, der skal anvendes i plantebeskyttelsesmidler. Et af kriterierne er, at aktivstoffet "ikke må have umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers sundhed, herunder for sårbare grupper … idet kendte kumulative og synergistiske virkninger tages i betragtning, såfremt der foreligger videnskabelige metoder, der er godkendt af autoriteten[4], til vurdering af sådanne virkninger". Der er desuden i forordningen fastsat strenge kriterier for udelukkelse af stoffer, der vides at være kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske og hormonforstyrrende. Aktivstoffer, der giver anledning til bekymring på grund af deres neurotoksiske påvirkning af udviklingen, skal optages på en særlig liste over kandidater til substitution. Disse stoffer skal vurderes omhyggeligt på nationalt plan, så man eventuelt kan finde alternativer, herunder ikke-kemiske bekæmpelses- eller forebyggelsesmetoder. De skal under alle omstændigheder underkastes strenge risikobegrænsende foranstaltninger, f.eks. en begrænsning af anvendelsesformålene og brug af omfattende personlige værnemidler.
Kommissionen vil gerne tilføje, at der skal tages højde for alle mønstre for eksponering for neurotoksiske pesticider, der påvirker udviklingen, når et pesticid vurderes. Eksponering via kosten er et vigtigt element, men ikke det eneste og i visse situationer heller ikke det mest afgørende. Andre former for eksponering (under arbejdet eller i boligen) er vigtige og skal derfor også indgå i EU's risikovurdering, inden pesticidet godkendes.
Med hensyn til eksponering via kosten skal Kommissionen gøre opmærksom på, at det i forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer[5] anerkendes, at det er vigtigt at beskytte sårbare grupper som børn og ufødte børn, og det fastsættes, at der skal udvikles en metodologi, der tager hensyn til kumulative og synergistiske virkninger. En sådan metodologi er nu under udvikling hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og forventes at være klar i 2011.
[1] M. Bjørling-Poulsen et al., Environmental Health 2008, 7:50, "Potential developmental neurotoxicity of pesticides used in Europe". Artiklen findes på adressen: http://www.ehjournal.net/content/7/1/50.
[2] Health and Environment Network, http://henvinet.nilu.no.
[3] EUT L 309 af 24.11.2009.
[4] Ved "autoriteten" forstås Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
[5] EUT L 70 af 16.3.2005.
|
