Vi hører hele tiden, at fedmeepidemien eksploderer, og at antallet af livsstilssygdomme er i vækst. Forleden fik vi i Europa-Parlamentet så mulighed for endelig at tilføje et mere positivt kapitel til de triste historier, da vi skulle stemme om bedre fødevareinformation for forbrugerne.
Men desværre sikrede parlamentets borgerlige røster, at forbrugerne også fremover får svært ved at gennemskue, hvad der er sundt at spise.
De borgerlige stemte nej til trafiklys-ordningen. Den skulle ellers gøre det nemt for forbrugerne at se, om en forarbejdet fødevare er sund, mindre sund eller usund ud fra et mærkat. De borgerlige vendte også tommelfingeren ned til forslaget om at sætte kaloriemærker på alkohol.
Samtidig fik de gennemtrumfet den såkaldte GDAmærkning, der viser en fødevares næringsindhold pr. portion frem for pr. 100 gram. Mærkningen er dybt uvidenskabelig, og den gør det ikke lettere for forbrugeren at gennemskue kalorieindholdet.
Heldigvis er der også lyspunkter og eksempler på, at forbrugerne sejrede. Fremover skal det fremgå af en række fødevarer, hvor de stammer fra.
Det betyder, at forbrugerne har krav på klar besked om, hvorvidt koen bag bøffen er opdrættet og slagtet i Danmark eller Spanien.
Der bliver også ændret på reglerne for " forklædte" fødevarer.
Det gælder for eksempel den fiskefilet, der i dag sælges som krabbekød. Den skal, når lovgivningen er endeligt vedtaget, stemples " imiteret produkt".
Samtidig er det slut med at lade guldkorn og andre usunde sager markedsføre sig som sunde på grund af deres høje fiberindhold, når nu de boomer af sukker.
Men selv om der er lyspunkter, finder jeg det dybt bekymrende, at forbrugerne ikke har ret til information om den mad, de putter i munden. Det er trods alt deres sundhed og livskvalitet, det drejer sig om. |
