Spørgsmål:
Jeg har fra en dansk forbruger fået følgende historie. Forbrugeren modtager en mail fra Transavia.com med gode flytilbud. Mailen står på dansk og er opgivet i danske kroner. Han sidder midt i ferieplanlægningen og skynder sig at tjekke tilbuddene. Han får et super tilbud og bestiller rejsen. Først bagefter, da han har betalt og hænger på billetten, finder han ud af, at prisen på billetterne er i euro. Så i stedet for at betale 1860 danske kroner, skal han betale 1860 euro. En betragtelig forskel. Ærgerligt og flyselskabet var ikke villig til at tage billetterne tilbage.
Mit spørgsmål er derfor: Er det lovligt af flyselskabet, at lave den slags skifte i brugen af valuta, når det tydeligvis vildleder og forvirrer forbrugerne? Altså var der tale om vildledning i henhold til eksisterende regler?Mig bekendt findes der ikke i dag nogen EU-regler, der sikrer forbrugerne en fortrydelsesret på varer købt på nettet, når der er tale omtids- og stedsbestemte ydelser, f.eks. rejser, biografbilletter osv.
Har Kommissionen til intention at fremlægge sådanne forslag til beskyttelse af forbrugerne? Vil den for eksempel indføre en beskyttelse i kraft af en fortrydelsestidsfrist? Flyselskabet SAS opererer altid med, at man har en 24 timers fortrydelsesret. Undtagelsen kunne så være ved tilbud, der tidsmæssigt afvikles under 24 timer efter bestilling.
Svar:
P-3460/10DA
Svar afgivet på Kommissionens vegne
af Viviane Reding
(14.06.2010)
Det ærede medlems henvendelse omhandler angiveligt uklare valutaoplysninger i tilbud fra visse flyselskaber og forbrugernes rettigheder i sådanne sager.
Hvad angår det ærede medlems første spørgsmål, så skal virksomheder ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF [1] om urimelig handelspraksis oplyse tjenestens pris (eller den måde, hvorpå prisen beregnes) på en klar, forståelig og rettidig måde. Ifølge direktivet betragtes det også som en forbudt vildledende praksis, hvis faktuelt korrekte oplysninger præsenteres på en vildledende måde. Hvad angår det ærede medlems andet spørgsmål, så er det rigtig, at direktiv 97/7/EF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg [2] ikke fastsætter en fortrydelsesret på transportydelser. Denne undtagelse gælder for aftaler om transportydelser, der skal leveres til forbrugeren på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum. Undtagelsen skyldes, at forhandleren ved indgåelse af sådanne aftaler reserverer pladser, som kan være svære at fylde igen, hvis en fortrydelsesret bliver taget i brug.
Dette er også grunden til, at disse transportydelser ikke omfattes af anvendelsesområdet for kapitel III i Kommissionens forslag til et direktiv om forbrugerrettigheder [3] og dermed heller ikke af fortrydelsesretten. Der er dog intet, der forhindrer flyselskaber i at tilbyde aftaler, som giver forbrugeren bedre beskyttelse end den, direktivet fastsætter, og dermed heller ikke i at tilbyde en fortrydelsesret.
[1] EUT L 149 af 11.6.2005.
[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg, EFT L 144 af 4.6.1997.
[3] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder af 8. oktober 2008, KOM(2008) 614, 2008/1096 (COD), se forslagets artikel 20, stk. 3.
|
