Der er ingen EU-debat i Danmark, fordi vi ikke snakker om traktater. Det er budskabet i Andreas Åbling Petersens (AÅP) læserbrev 12. marts. Og det er rigtigt nok, at der ikke er nogen EU-debat. Men jeg savner ikke så meget traktatsnak, som jeg savner, at danskerne forholder sig til de konkrete politiske beslutninger, vi folkevalgte er med til at træffe.
Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg ingen indflydelse på EU-traktaterne. Men jeg har indflydelse på, hvor mange tilsætningsstoffer, der er i den mad, vi putter i munden, og hvor mange tungmetaller og CMR-stoffer, der er i vores børns legetøj.
Fordelingen af pladser i Kommissionen og Parlamentet egner sig hverken til forsamlingshuse eller avisforsider men det gør alle de konkrete forslag, vi arbejder med i Europa-Parlamentet faktisk. Tag f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt forbrugerbeskyttelsen i EU skal være fuldkommen harmoniseret.
Eller hvordan vi sikrer lavere udledning af CO2. Hvordan vi skaber ordentlige vilkår for lønmodtagerne i Europa. Hvordan vi sikrer, at patienter kan tage til udlandet og blive behandlet, uden at det går ud over de patienter, som bliver hjemme.
Det er den slags, vi beskæftiger os med til hverdag. Og hvis EU-debatten handlede om reel politik, ville EU både blive nærværende og spændende for både medier og borgere.
|
