Fem personlige

 
 
  1. Hvad er din baggrund?
Jeg er fra Fyn, og jeg er vokset op som næstyngste datter i en børneflok på fire. Begge min forældre var ufaglærte, og derfor var der til tider lavvande i pengekassen. I 70'erne blev mine forældre ramt af arbejdsløshed, og derfor rejste vi til Sverige, hvor der var jobs at få. Her arbejdede mine forældre i en årrække hos Volvo Flymotor. Jeg selv er uddannet i Historie fra Syddansk Universitet, og afløste Henrik Dam Kristensen som medlem af Europa-Parlamentet i 2006.
  1. Hvordan er en typisk hverdag i Europa-Parlamentet?
Jeg begynder som regel dagen på kontoret kl. 8.00. Det giver mig en time til at tjekke min mail og aftale forskellige arbejdsopgaver med mine medarbejdere, inden møderne for alvor begynder ved 9-tiden. I de travleste uger har vi f.eks. udvalgsmøder fra 9-12 og igen fra 15-18. Derind imellem prøver jeg at skabe tid til at mødes med interesseorganisationer, besøgsgrupper mv. Når klokken nærmer sig 18.00, går jeg tilbage på kontoret, og det er her, hvor der så er tid til at tjekke de mails, der er kommet ind i løbet af dagen og bruge noget tid på at gennemgå lovforslag, planlægge de kommende dages møder osv. En sådan typisk dag slutter omkring kl. 20.00.
 
  1. Hvordan får du familieliv til at passe sammen med det politiske?
For det første har jeg valgt min mand med omhu, det har været utrolig vigtigt. Derudover er jeg meget bevidst om hvornår jeg er på arbejde og hvornår jeg ikke er. Når jeg er i Bruxelles eller Strasbourg arbejder jeg virkelig igennem, og det bliver nogle lange dage. Til gengæld prøver jeg at koble af når jeg er i Danmark. Men indrømmet, det er svært at lave en knivskarp adskillelse. Og så er det godt at ungerne og min mand er gode til at insistere på at jeg slukker pc-en. 
  1. Hvilken bog har du sidst læst?
Ups, helt ærlig, så læser jeg ikke stor litteratur, når jeg læser. Det er som skrevet mest krimier. Men den svenske Mons Kallentofts kriminer kan jeg godt lide. Har lige læst nr 4 i rækken "Vårlik". Og jeg er også meget meget begejstret for Johan Theorin, der skriver krimi-fortællinger med udgangspunkt på Øland. Min meget nære svenske MEP-kollega Anna Hedh bor på Øland og kender forfatteren. Det synes jeg også er sjovt. Og så kan jeg jo ikke lade være med at anbefale Leif Davidsen. Hans bøger sluger jeg bare. jeg var særligt glad for "på udkik efter Hemingway" bogen, selvom den fik mindre gode anbefalinger. Den spanske trio er også super. 
  1. Hvad er det bedste og det værste ved at være politiker?
Det bedste er, at jeg kan handle og forsøge at gøre noget ved de mange ting i samfundet, som jeg gerne vil ændre. Altså det at kunne påvirke folks hverdag og gøre en indsats for at give flest mulige et godt liv. Det lyder lidt stort og højtravent, men det er jo hvad jeg gør. Selvom det er i det små.
Det værste er faktisk ikke at kunne gøre ALT det, jeg synes der skal gøres. Fordi jeg og mine partifæller ikke har flertallet til at handle helt så langt på sagerne, som vi gerne vil.